Folkeeventyret – analyse af “Kong Lindorm”

Så kom vi igennem vores arbejde med folkeeventyret. Her er jeres noter og svar til teoriteksten fra Litteraturens Veje:  

Litteraturens veje – spørgsmål til teoritekst (2) Her har I derfor en oversigt over de vigtigste ting i forhold til folkeeventyret som genre, samt noter omkring Freud og Jungs dybdepsykologi.

Her er jeres videoanalyser af “Kong Lindorm”:

Ingeborg, Rasmus og Line:

Del 1:

http://screencast.com/t/RgKAbgfbU

Del 2:

http://screencast.com/t/aZB7UHXvt8

Cilie, Ditte, Marie og Bjørn:

file:///C:/Users/TLK/AppData/Local/Microsoft/Windows/Temporary%20Internet%20Files/Content.Outlook/8A1IETRR/Analyse.swf

Monika, Philippa, Sebastian og Emil G.:

http://screencast.com/t/dTRDMni8

Signe, Frederik, Katja:

Sagaen og de kreative opgaver

Her har jeg lagt links ind til nogle af de forskellige sjove øvelser, vi lavede i forbindelse med sagaarbejdet.

I har både lavet interviews, skuespil, digte, facebook-profiler og tegneserier.

Her er bl.a. linksene til jeres tegneserier:

http://stripgenerator.com/strip/705428/kap-1-7/#share (1-7)
http://stripgenerator.com/strip/705430/1-7/#share (1-7)
http://stripgenerator.com/strip/705429/kap-8-13/#share (8-13)
http://stripgenerator.com/strip/705425/kap-8-13/#share (8-13)
http://stripgenerator.com/strip/705427/ravnkel/#share (14-20)
http://stripgenerator.com/strip/705426/14-20/view/all/ (14-20)
http://stripgenerator.com/strip/705431/kapitel-14-20/#share (14-20)

Husk at de kan bruges som en støtte til jeres forståelse af handlingen i de meget episke og berettende sagaer.

Omskrivning af folkevisen ‘Ebbe Skammelsen’

Folkeviser og deres handlingsforløb kan nogle gange være vanskelige at overskue. Derfor kan det være en god idé at ‘omskrive’. Og det er det, denne øvelse går ud på!

Ved at omskrive denne folkevise vil I…
…få et bedre overblik over handlingen i folkevisen.
…få en klarere idé om konfliktmotivet – hvorfor sker der, det der sker? Og hvorfor slutter folkevisen, som den gør?
…blive tvunget til at forholde jer til, hvilke detaljer, der er relevante for at få forklaret denne folkevises konfliktmotiv!

Og bonus: Ved at arbejde med den på jeres egen måde og sætte egne ord på, får I folkevisen internaliseret, hvilket gør, at I forstår den bedre, og I husker den bedre.

I er nu journalister, som skal lave en artikel om det blodige forløb i “Ebbe Skammelsen”. I grupperne skal I diskutere hændelsesforløbet i folkevisen og siden udvælge de vigtigste og mest relevante dele af handlingsforløbet til jeres artikel.

Artiklen skal efterligne artiklerne i Ekstra Bladet mht. overskrift, underoverskrift, sprog, opstilling, interviewform (de pårørende, vidner) osv. Husk også et billede!

Se her for inspiration: http://ekstrabladet.dk/112/article1898209.ece

Artiklen udformes i Word-dokument, som den første i hver gruppe sørger for at uploade her på vores undervisningsblog.

Bryllup endte i blodbad – 2

Bryllupsmassakre

Familiedrama i Thy

Trekantsdrama fører til drab

Fra bryllup til begravelse

Brud myrdet på bryllupsnatten

Bryllup ender i blodbad – 1

Det gode argument!

For at kunne undersøge, analysere og vurdere et argument, er vi nødt til at forstå dets opbygning.

Den engelske filsof, Stephen Toulmin, fremsatte en model for argumenters opbygning, og modellen, som – sjovt nok 😉 – kaldes Toulmins argumentationsmodel, består af tre dele: Påstand, belæg og hjemmel
Og den ser sådan ud:

Ved alle argumenter har vi en afsender og en modtager. Dvs. der er en afsender, som ønsker at overbevise en modtager.

Påstand = Det som afsender ønsker at få frem = afsenders ønskede konklusion 

Belæg = Det som afsender bruger som baggrund for sin påstand = afsenders begrundelse for påstanden

Hjemmel = Det (ofte) almengyldige som gør, at afsender kan bruge belægget som baggrund for sin påstand = det almengyldige 

Når vi skal finde frem til et arguments påstand, belæg og hjemmel, kan det være en god idé at stille følgende spørgsmål:

– Hvad vil afsender have tilslutning til? = Påstand

– Hvad bygger afsender påstanden på? = Belæg

– Hvordan kommer man fra belægget til påstanden? = Hjemmel

Vi skal altid som det første finde frem til et arguments PÅSTAND:

Påstand

Påstanden er argumentets udgangspunkt, og også ofte målet for argumentet. Påstanden har ofte en lidt ‘ordreagtig’ ordlyd.
– Påstanden er sjældent implicit! Dvs. vi kan som regel finde den direkte nævnt i argumentet.

Belæg

Belægget er begrundelsen for påstanden. Hvis man foran belægget kan indsætte “fordi”, er det næsten med sikkerhed argumentets belæg. Belægget er også ofte markeret med argumentmarkører, såsom: “fordi”, “eftersom”, “da”, “af den grund”, “således” osv.
– Belægget er nogle gange implicit! Dvs. vi kan nogle gange risikere, at belægget ikke er nævnt direkte i argumentet, og så må vi selv formulere det.

Hjemmel

Hjemlen er det, der skaber sammenhængen mellem påstand og belæg; det som ligger uden om forståelsen af påstanden og belægget. Hvis du foran hjemlen kan indsætte “eftersom (alle jo ved at)”, er det højest sandsynligt hjemlen.
– Hjemlen er ofte implicit! Dvs. vi næsten altid er nødt til at formulere hjemlen selv, fordi den er underforstået i argumentet.

Et eksempel på et argument og en analyse af det ved brug af påstand, belæg og hjemmel:

Man kan ved at analysere et argument også hurtigt vurdere, hvorvidt det er vellykket eller ej. For, som vi også vil snakke om i timen, ikke alle argumenter holder vand! 🙂

Læserbrev: Appelformerne i praksis!

Det effektive læserbrev, hvor pointen selvfølgelig er at overbevise modtageren om sin sag, er som regel opbygget på følgende måde:

– Hovedsynspunkt

Her præsenterer man sit hovedsynspunkt samt anledningen til læserbrevet; forargelse, glæde, vrede?

– Begrundelse for hovedsynspunkt

Her argumenterer man for sit hovedsynspunkt. Brug gerne flere argumenter.

– Gentagelse af hovedsynspunkt

Her gentager man hovedsynspunktet og ofte vil det også her være passende at komme med en opfordring til læserne/modtagerne. Her skal læserbrevets hensigt helst stå soleklart.

Nedenfor har jeg samlet jeres forskellige bud på læserbreve, hvor I har skulle forholde jer til én af følgende opgaver:

1. FOR = argumenter for, at kamphunde skal tillades – brug patos
2. IMOD = argumenter for, at kamphunde skal forbydes – brug patos
3. FOR = argumenter for, at kamphunde skal tillades – brug etos
4. IMOD = argumenter for, at kamphunde skal forbydes – brug etos
5. FOR = argumenter for, at kamphunde skal tillades – brug logos
6. IMOD = argumenter for, at kamphunde skal forbydes – brug logos
7. FOR = argumenter for, at kamphunde skal tillades – brug både patos, etos og logos
8. IMOD = argumenter for, at kamphunde skal forbydes – brug både patos, etos og logos

Vi vil sammen i klassen forsøge at finde ud af, hvilken af de 8 opgaver, læserbrevene har forsøgt at løse:

Læserbreve – Kamphunde – 1c

Vi skal diskutere, hvor vellykkede de er i forhold til brug af appelform. 🙂

De tre appelformer og kommunikationsmodellen

Retorik!

Og ordets etymologi? Oldgræsk = “tale”.

Dvs. retorikken arbejder med kunsten at tale. Og endnu mere præcist: Kunsten at formidle et budskab så klart som muligt.

I retorikken skal vi arbejde med de tre klassiske appelformer (måder at appellere på), nemlig etos, patos og logos.

Etos

Etymologisk er ‘etos’ oldgræsk for ‘karakter’, hvilket er meget logisk, eftersom etos er den appelform, som knytter sig til afsenderens karakter.
ETOS = at opbygge argumenter baseret på sin egen karakter (man opbygger en overbevisende karakter, så modtageren finder ens argumenter troværdige).

Nøgleord: Karakteropbygning, etisk overbevisende

Patos

Etymologisk knytter ordet ‘patos’ sig til ‘følelse’ og ‘lidelse’. Vi kan huske det ved at det danske ord “patetisk” faktisk betyder ‘følelsesladet’ eller ‘følelsesfuld’ (og ikke i betydningen ‘ynkelig’, som er kommet pga. engelsk afsmitning fra ordet ‘pathetic’).
PATOS = at opbygge argumenter baseret på følelser, som appellerer til modtageren (man skal forsøge at ramme modtageren ”i hjertet”).

Nøgleord: Følelse, lidelse

Logos

Ordet logos knytter sig til vores fornuft. Hvilket er logisk eftersom ‘logos’ påpeger det, som er ‘logisk’.
LOGOS = at opbygge argumenter baseret på statistikker og tal (man forsøger at tale til modtagerens logik).

Nøgleord: Tal, fakta og logik

De tre appelformer og kommunikationsmodellen

Faktisk kan man knytte de tre appelformer sammen med kommunikationsmodellen.

Hvem? Siger hvad? Til hvem?

Etos knytter sig primært til afsenderen (opbygningen af afsenders karakter).

Logos knytter sig til primært til sagen/meddelelsen (fakta om sagen, logikken omkring problemet).

Patos knytter sig primært til modtageren (forsøger at vække modtagerens sympati ved at tale til modtagers følelser).

Se bare, hvordan det hele går op i en højere enhed! 🙂

Lyrikanalyse

Tiden er kommet

Tiden er inde

Det er nu

Nu

Nu

Nu vi lægger vores lyrikanalyse ud. 😉

For at vi alle kan få en klarere idé om, hvordan vi når frem til et digts tolkning, er vi også nødt til at dele med hinanden, hvad vi gør. Her vil vi lægge vores analyser ud af Emil Aarestrups digt “Angst”:

ANGST

Hold fastere omkring mig
Med dine runde Arme;
Hold fast, imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.

Om lidt, saa er vi skilt ad,
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.

Husk: Inden I lægger kommentaren ind, skal I i kommentaren starte med at skrive, hvilket punkt I besvarer. F.eks.:

1. Præsentation

a) Genrebestemmelse: Genren er blablalblalbla…

b) Titlen: Titlen til digtet ‘Angst’ er vigtig, fordi blablablabla…

…

2. Kompositionsanalyse

Og så videre.

I skal udelade MINE spørgsmål, og kun lægge JERES svar ind. 🙂

Lyrik, lyrik, lyrik

Verdenssøn

Så dig på gaden under uret

som om alt dette var dit.

Og du stod med nøglen i hånden

og ville åbne til rum

med afklaret stilhed og støv

eller blanke flader

af stadig forandring.

Så gik du og lod mig alene om

at holde øje med tiden

og fylde disse timer

med en omarrangeret tomhed

hvis støj er uforklarlige lyde

og åndedrættet

der kun et mit

og altid det samme.

(Michael Strunge, Verdenssøn, Borgen 1985)

Så skal vi i gang med vores forløb om lyrik.

Etymologisk stammer ordet “lyrik” fra det græske ord “lyra”, som betegner navnet på et strengeinstrument. Og på sin vis giver det mening, for et digts fremførelse og klang er faktisk rigtig vigtig.

Mens drama og epik (de to andre skønlitterære hovedgenrer) lægger handling og replikker frem, koncentrerer lyrikken sig om en intens øjebliksoplevelse. Den fortæller ikke – i hvert fald ikke primært – en historie. I stedet fastfryser den lyriske tekst følelser og stemninger.

Den lyriske genre er båret af en række akustiske virkemidler som klang, rim, rytme, tonefald, melodi, og af en række skriftlige virkemidler som grafisk opsætning, stram sætningsopbygning, linjebrud og -skift.

Ofte er et digt opbygget af en række sproglige billeder, og mange digte har derfor både et real- og et billedplan, dvs. en reel udgangssituation og et symbolsk lag. Og det vil vi komme til at arbejde meget mere med!

I dette forløb skal vi virkelig lære at anvende og genkende de forskellige sproglige virkemidler, såsom metafor, symbol, sammenligning. Men vi skal også undersøge selve digtets form noget nærmer, f.eks. dets rimtyper og opstilling.

Det kan godt være, at vi skulle bruge vores analytiske evner under vores epikforløb, men nu skal vi for alvor til at i gang med analyse og fortolkning.

Jeg glæder mig til at gå ‘i kødet på’ nogle digte sammen med jer! 🙂

En analyse af Naja Marie Aidts novelle: “En kærlighedshistorie”

Så har vi alle læst fortællingen om den unge Louisa. Og nu skal vi til at grave godt og grundigt ned i den. 🙂

Nedenfor dette indlæg skal hver gruppe skrive deres svar i et kommentarfelt. På den måde får vi alle en samlet oversigt over novellen på en lidt anderledes måde end en traditionel tavlegennemgang.

Og husk: Citater er simpelthen det allervigtigste værktøj, når vi analyserer. Hvis ikke vi finder citater til at understøtte vores analyse, er den rent ud sagt intet værd.

Derfor: Husk citaterne! De skal gengives med citationstegn og efterfølgende parentes med sidetal.

F.eks.

Han elsker planter, og han tildeler dem menneskelige egenskaber: “Jeg bøjede mig over planten og begyndte at tale til den. Den så så lyttende ud. Jeg var sikker på, den ville svare mig lige om lidt.” (s. 50, l. 16).

At udfylde de ‘tomme pladser’: Skriveøvelse med Helle Helles “Fasaner”

Det minimalistiske

Som vi snakkede om på klassen, anvender Helle Helle en minimalistisk stil, hvor der er meget plads til at lægge sin egen tolkning og forståelse ind i værket. Vi kan næsten snakke om, at hun giver os et skelet – og vi fylder så selv kød på det.

De tomme pladser

Dette fænomen, hvor læseren skal aktiveres for at sammenkæde historien og danne sammenhæng, kalder man for “tomme pladser”. Udtrykket blev første gang brugt af den tyske litterat Wolfgang Iser.

At udfylde de tomme pladser

I Helle Helles novelle “Fasaner” er der masser af tomme pladser – og I fik til opgave at fylde dem ud.

Her vil vi lægge alle jeres små noveller ind.

Husk at skrive dit navn, så jeg kan danne mig et overblik over, hvem der har lagt den pågældende fortælling ud.

Så kan I også læse hinandens arbejde. 🙂