Archive for september 2012

Det vigtigste element i epik: Fortælleren

Al epik tilhører, som I ved, en fortællende genre. Derfor er der i epik også altid en fortæller, der fremstå som formidler af handlingsforløbet til læseren.

Fortælleren kan inddeles i to overordnede kategorier:

A) 1. personsfortæller (jegfortæller)

Refererer til sig selv som ”jeg” og er én af hovedpersonerne. Han/hun fortæller hvad han/hun ved og tænker. Læseren kommer derfor ofte til at kende fortælleren godt og vil muligvis også sympatisere med ham/hende. 1. personsfortællinger er ofte spændende, overbevisende og medrivende.

Eks. Jeg gik en lang tur i de smukke skove.

B) 3. personsfortæller

Refererer til personerne i fortællingen som ”han”, ”hun”, eller ”de” og deltager ikke selv i handlingen. 3. personsfortælleren er – oftest – som en flue på væggen.

Eks. Hun gik en lang tur i de smukke skove.

OBS:

Til 3. personsfortælleren findes der 3 underkategorier, hvor synsvinklerne er forskellige:

  1. 1. Observerende fortæller:

    Hvis der er tale om en observerende eller objektiv fortæller, er synsvinklen ydre. Alt er set udefra. Denne fortæller går ikke ind i tanker og følelser. Den beskriver kun, hvordan tingene ser ud. Alt er set udefra. Neutralt. Den observerende fortæller er ikke altid god til skønlitteratur, da den kun beretter, hvad der sker – som et skjult kamera. Der er ingen følelser eller tanker. Kun ren beskrivelse og dialoger. Fortælleren har ikke adgang til tekstens personers tanker og følelser. Fortælleren kan sammenlignes med et skjult kamera, der blot registrerer, hvad der sker.
    Ingen viden om personernes indre liv

    2. Alvidende fortæller:

    Denne fortæller har det fulde overblik over historien og råder over det, man kalder en alvidende synsvinkel. Fortælleren kan gå ind og ud af flere personers tanker og følelsesliv, kender deres fortid og sågar ofte deres fremtid. Den alvidende fortæller ved, hvad der foregår mange steder på én gang og kan desuden kommentere handlingen (forfatterkommentar) og henvende sig direkte til læseren.
    Total viden om personernes indre liv (fordi der er adgang til alle personernes tanker og der kan fortælles ud fra fleres synsvinkler)

    3. Personalfortæller:

    Hvis der er tale om en personalfortæller/personbunden fortæller, ligger synsvinklen hos en af de vigtige personer i fortællingen. Vi får vedkommendes tanker, og det er fortalt sådan, som han eller hun ser tingene. Synsvinklen er således begrænset til personen, og dermed også hovedsagelig indre, men ofte forbundet med et ydre syn på handlingen.
    Begrænset viden om personernes indre liv (fordi der netop kun fortælles ud fra én persons synsvinkel)

Eksempler

1. personsfortælling:

Jeg trådte ind i lokalet. Alle stirrede de på mig. Jeg følte, hvordan sveden langsomt begyndte at pible frem på min ryg og min pande. Mine armhuler var i brand og sveden var den eneste mulige lindring. Jeg følte mig gennemblødt, beskidt og ildelugtende, og allerede nu begyndte ydmygelsen at trænge sig på. Jeg fornemmede, hvordan alle i lokalet stirrede på mig. De lignede små modbydelige væsner, der kun ville mig ondt. Det var som om alle deres små stikkende øjne bare hungrede efter min ydmygelse. På forreste række satte folk sig ekstra godt tilrette i stolene – som om de nu skulle nyde mit nederlag fra første parket. Pludselig følte jeg, at al luften blev suget ud – og alle befandt vi os i et rum uden for tid og sted.

– Alt fortælles fra jegpersonens synsvinkel. Der er derfor et indre syn, men også et ydre syn på handlingen. Det hele er dog bundet til jegpersonen, og der er derfor begrænset viden.

3. personfortælling:

Observerende fortæller:

Marianne trådte ind i lokalet. Hun kiggede rundt på alle sine medstuderende og kløede sig i håret. Man kunne se sveden samle sig i dråber på hendes pande. Der var ingen reaktion fra dem. Intet. Ingen gjorde noget. Alle sad de musestille og stirrede på hende med længselsfulde øjne. Nogle få stykker på forreste række rykkede lidt rundt på stolen og lænede sig ekstra godt tilbage. De gjorde sig magelige. Lokalet var højspændt af forventningen om, at noget forfærdeligt skulle ske. Og pludselig var det, som om al luften i lokalet blev suget ud – og alle befandt sig uden for tid og sted.

– Her er der ingen beskrivelse af tanker eller indre liv. Det er ren observation. Effekten er ofte meget kølig og distanceret. Der er derfor kun ydre synsvinkel. Der er derfor også, hvad vi kan kalde ingen viden.

Alvidende fortæller:

Marianne trådte ind i lokalet. Hun kunne godt mærke, hvordan hun begyndte at svede. Alt begyndte at svimle for hende. Hele situationen mindede om hendes første dag i skolegården, hvor hun tissede i bukserne af rædsel, da børnene stimlede omkring hende og begyndte at spytte. De stirrer på mig, tænkte hun. De stirrer på mig som onde små væsner, der ønsker, at noget dårligt skal ske. Og det var rigtigt. De havde ondskab i blikket. Der var en næsten liderlig længsel efter, at det hele skulle gå galt; at hun nu skulle bryde sammen, ødelægge sig selv og ydmyge sig selv foran dem alle. Det skulle blive godt, tænkte de alle. Flere godtede sig over, at de havde placeret sig forrest i lokalet. Den bedste plads til den kommende forestilling. Det skulle blive rigtig, rigtig godt. Pludselig var det var som om, al luften blev suget ud ad lokalet – og alle befandt de sig uden for tid og sted.

– Her bliver læseren indviet i både Mariannes og tilskuernes tanker, dvs. der er indre synsvinkel fra to forskellige parter (”Alt begyndte at svimle for hende” og ”Det skulle blive godt, tænkte de”). Desuden beskrives alt også fra en ydre synsvinkel. Fortælleren har ubegrænset adgang til alt. Her kan vi derfor tale om total viden.

Personalfortæller/personbunden:

Marianne trådte ind i lokalet. Hun kunne godt mærke, hvordan hun begyndte at svede. Alt begyndte at svimle. De stirrer på mig, tænkte hun. De stirrer på mig som onde små væsner, der ønsker, at noget dårligt skal ske. Det var som om, de havde ondskab i deres blikke. Hun følte, de ønskede, at noget skulle gå helt galt; at hun skulle bryde sammen, ødelægge sig selv og ydmyge sig selv foran dem alle. Hun bemærkede, hvordan flere af de stirrende væsner nærmest godtede sig på de forreste rækker. De føler sikkert, at de har første parket til forestillingen, tænkte hun. Pludselig var det som om, al luften i lokalet forsvandt – og alle befandt de sig uden for tid og sted.

– Her er der en del viden, men den er begrænset, fordi der kun er adgang til Mariannes tanker. Der er her, som ved den alvidende fortæller, både indre syn (Mariannes tanker) og ydre syn (det som sker omkring Marianne), men fordi der er tale om en personbunden fortæller (til Marianne), er der begrænset viden.

Til alle fortællertyper – den upålidelige fortæller:

Begge overordnede fortællertyper kan være mere eller mindre troværdige eller pålidelige. Hvis vi oplever, at fortælleren forsøger at bilde os noget ind, skjuler vigtige informationer for os, eller fornægter sider af sig selv, således at fremstillingen bliver mangelfuld eller skæv, siger man, at der er tale en upålidelig fortæller. Det helt centrale i fortællinger med en upålidelig fortæller er netop at opdage fortællerens upålidelighed, fordi det ofte stiller historien i et helt andet lys.

Reklamer

Epik og epikanalyse

Så skyder vi vores forløb om epik i gang!

Epik (noveller, romaner, kortprosa etc.) er én af undergenrerne til skønlitteratur/fiktion. De to andre undergenrer er: Lyrik (digte) og Drama (skuespil). Se f.eks. nedenstående genretræ, hvor der er et overblik over alle skønlitterære genrer:


Men; hvad er det nu liiiiige ‘epik’ betyder?

Ordets etymologi fortæller os, at det stammer fra græsk og betyder noget i retning af “at tale/fortælle”. Og det passer faktisk rigtig godt til ordets indholdsbetydning.

Epik er nemlig benævnelsen for en fortællende tekst, og derfor er epik også altid udstyret med en fortæller, der fremstår som formidler af handlingsforløbet til læseren. En episk tekst vil typisk skifte mellem de fire fortælleteknikker, som vi allerede har arbejdet med: Beretning, beskrivelse, forfatterkommentar og dialog/monolog.

Noget af det vigtigste at huske, når man arbejder med epik, er, at ‘forfatter’ og ‘fortæller’ aldrig er den samme – medmindre det er en selvbiografi , hvor forfatteren skriver om sine egne minder og erfaringer.

Men hvad er det så vi skal i vores epikforløb? Vi skal til at grave helt ned i noget forskellig epik og hive så meget interessant ud af det som muligt.

Jeg glæder mig til at ‘grave’ med jer. 😉

Det drilske komma – og de 4 vigtigste regler

Her er så de fire vigtigste regler at huske, når man skal sætte komma – og jeg har lagt vægt på startkommaet, eftersom det er det letteste at analysere sig frem til:

1. Komma ved ledsætninger
Med startkomma
Sæt komma omkring ledsætninger:
Jeg synes, at han er sød.
Hvis han kommer, så holder jeg mig væk.
Jeg holder mig væk, hvis han kommer .
Pigen, der står på trappen, er min søster.
Det, at han altid larmer, irriterer mig.

2. Komma mellem helsætninger
Sæt komma mellem helsætninger der er forbundet med fx og, men, eller, for eller så – dvs. en konjunktion (et bindeord):
Han kommer i eftermiddag, og hun kommer i aften.
Han kommer i eftermiddag, men hun kommer først i aften.
Vi kan ikke starte endnu, for hun kommer først i aften.
Hun kommer først i aften, så vi kan ikke starte endnu.
Musikken spillede, elefanterne dansede, og publikum jublede (se også regel 3).

3. Komma ved opremsninger
Sæt komma i opremsninger, dvs. hvor der kunne have stået et og, men eller eller:
Han købte rugbrød, ost og mælk.
Vil du have spaghetti, kartofler eller ris til?
Musikken spillede, elefanterne dansede, og publikum jublede. (se regel 2)
Det var en kort, intens kamp.

4. Komma ved selvstændige sætningsdele
Sæt komma omkring selvstændige sætningsdele, forklarende og præciserende tilføjelser, appositioner (dvs. en bestemt type forklarende tilføjelser) og parentetiske ledsætninger (bisætninger).
Forklarende og præciserende tilføjelser:
Jeg elsker at være på ferie, især skiferie.
Vi rejser sydpå, fx til Frankrig, hver sommer.
Du vil vist gerne på ferie, hvad?
Appositioner (forklarende/underbyggende og parentetiske tilføjelse):
Den største by på Fyn, Odense, er hjemsted for fodboldklubben OB.
Odense, den største by på Fyn, er hjemsted for fodboldklubben OB.
Men: Den fynske by Odense er hjemsted for fodboldklubben OB.
Parentetiske ledsætninger:
Min kusine har aldrig nogen penge, bl.a. fordi hun køber dyrt mærketøj.
Min kusine, der kun køber dyrt mærketøj, har aldrig nogen penge.

De 4 råd er taget fra http://www.sproget.dk

Tegnsætning, ooooooh, tegnsætning!

!

?

.

,

I vores skriftsprog har vi rigtig mange tegn at holde styr på, men tænk lige over, hvor svær en tekst kan blive uden hverken komma eller punktum:

31000 husstande har udsigt til at få en hilsen fra DR Licens fra mandag og i de kommende to uger her bliver de spurgt om det kan passe at de ikke betaler medielicens og samtidig får de mulighed for at tilmelde sig de 25-34-årige der ikke betaler licens skal imidlertid ikke kigge i postkassen efter breve fra DR Licens mange af dem vil også få en opringning fra telemarketingfolkene hos DR Licens prøver noget nyt helt generelt får vi mere respons på de licensbreve vi sender ud til de yngste som lige er flyttet hjemmefra og fra de ældre så derfor prøver vi noget nyt denne gang ved at ringe til dem i stedet for forklarer kampagneleder Lotte Boas fra DR Licens DR Licens sender breve ud til alle der ikke betaler licens to gange om året og det er efterhånden blevet en fast tradition at den ene af gangene er lige efter studiestart

Det er pludselig vanskeligt at læse en helt almindelig avisartikel.

Vi skal derfor også i forløbet om skriftlighed fokusere på tegnene i skriftsproget – og især det lille drilske tegn, som mange har rigtig svært ved at placere korrekt: Kommaet.

Jeg vil råde jer til at bruge startkomma, eftersom det er det letteste at huske reglerne for.

Prøv allerede nu at øve dig med sproget.dk’s kommatest. 🙂

http://dsn.dk/arkiv/komma/medstart/ (med startkomma)

Skriftlighed og de fire fortælleteknikker

Så skyder vi skriftlighedsforløbet i gang! WUHU!

I den første del af forløbet vil vi arbejde med portrætinterviewgenren ud fra portrætinterviewet af Kim Larsen i Ud og Sehttp://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/04/

Vi vil lægge vores fokus på de fire fortælleteknikker:

De fire fortælleteknikker

  1. Beretning:
    Den vigtigste del ved denne den fremstillingsform er, at der berettes, hvad der sker, mens tiden går. Der fokuseres altså på beretningen, handlingen eller det episke (= fortællende). Her bruges ofte mange verber, som udtrykker handling.
  2. Beskrivelse:
    Beskrivelsen er vigtig for at indvie modtageren i teksten. Der fortælles om personer, ting og fænomener. Beskrivelsen “maler” naturen, udseendet, stemningen etc. Her anvendes ofte mange adjektiver, som udtrykker beskrivelse.
  3. Forfatterkommentar:
    I denne del af teksten, kommenteres, argumenteres og diskuteres der. I kommentaren fokuseres der på det forklarende, meningsdannende – nogle gange åbenlyse, andre gange mere skjulte. Dette er også skribentens mest direkte og åbenlyse vej til påvirkning af modtageren. Kommentaren aktiverer læserens/modtagerens “jeg” og/eller udtrykker forfatterens egne holdninger, tanker eller observationer.
  4. Monolog/dialog:
    Skribentens mest indirekte og diskrete vej til påvirkning af modtageren. Modtageren (læseren) danner tilsyneladende selv sin mening og skaber selv sin oplevelse ud fra gengivelsen af talen i teksten. Hurtigt replikskifte anvendes ofte til at dramatisere situationer.

Ved at fokusere på fortælleteknikker, vil I komme til at blive mere bevidste om, hvordan man skaber et mere varieret sprog – i stedet for bare at bruge: “Og så”, “og så”, “og så”, “og så”, “og så” … I forstår nok pointen. 😉

Fortælleteknik og definition Eksempel Forklaring
Beretning Pyromaner stikker ild til bigballer02. sep. 2012 08.56 Nyheder
Så er den gal igen. De tidlige morgentimer har budt på fem brande i bigballer overalt på Sjælland – og politiet skønner at de fire af dem er påsatte.
Ringsted Brandvæsen er blevet kaldt ud til to naturbrande her til morgen, hvor der er stukket ild i bigballer, og det samme er Sorø Brand og Redning mens Kalundborg Brandvæsen også har haft pyromaner på besøg.
Artiklen er præget af handling og fortælling. Her fortælles noget, som er sket. Ses primært i verberne, som udtrykker handling:Er gal igen, har budt på, skønner, blevet kaldt ud, stukket ild til etc.
Beskrivelse Min bedstefar er verdens bedste bedstefar. Han er altid sjov, interessant og interesseret. Ingen kan som han servere en skål havregrød med en lille klat smør og skummetmælk, men uden sukker, og få én til at opleve, at man står over for en stor kulinarisk oplevelse. I portrættet er der tegnet et meget positivt billede af en bedstefar. Det beskrivende opleves i ord som:Verdens bedste, sjov, interessant, interesseret, ingen kan som han servere, få én til at opleve, stor kulinarisk oplevelse
Forfatterkommentar Du bliver hvad du spiser, siger et slogan for sund mad.
Junkfood betyder i direkte oversættelse ’skraldemad’ – og ingen har vel lyst til at være skrald? Hvorfor opsøger vi oftere og oftere det usunde?
Er det fordi, det er det letteste valg? Er det fordi, vi er dumme? Eller er vi i virkeligheden ofre for et komplot fra madindustriens giganter?
 Skribenten kommenterer på sit eget emne og stiller også spørgsmål rettet direkte mod modtager.
Dialog/monolog GAFFA møder Veto i Luxembourg Lufthavn dagen efter Spot On Denmark på spillestedet Rockhal i udkanten af miniputstaten for at få en snak om udlandet, branchefestivaler og Veto 2008.
Hvordan var det at spille i går?
David Krogh Andersen: – Det var mærkeligt, og vi havde en del problemer, da vi skulle på scenen. Derfor blev vi 25 minutter forsinket.
Troels Abrahamsen: – Det her er vores første flyvejob, hvor vi skulle pakke og flyve alt vores gear.
David: – Vores udstyr er skrabet ned fra cirka et ton til 120 kilo, som er fordelt i vores bagage.
Her optræder både interviewspørgsmålene og svarene. Derfor er der tale om en dialog (samtale), og ikke monolog (enetale).

Debat: Hvad skal vi med kommunikationsanalyse?

Det må vist være ét af de helt store spørgsmål.

Hvad mener du? Er det vigtigt at kunne forholde sig til kommunikative funktioner, kommunikationssituationer og afsender, meddelelse og modtager? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Hvad kan vi/du bruge kommunikationsanalyse til?

Kommunikationsanalyse

Her vil vi poste et par noter om vores kommunikationsanalyse af de fire udvalgte tekster:

  1. Raptekst: ‘Lykkelig luder’, KINSKI, 2008
  2. Anmeldelse: ‘Justin Bieber er en steril børnelokker’, Thomas Treo (Ekstra Bladet), 2012
  3. Filmklip: “Til eksamen” fra Kærlighedens Smerte af Nils Malmros, 1992
  4. Artikel: ‘Det er nedtur at sige uncool’, Karne Lykkebo (Chili), 2004

Vi vil især fokusere på:

  • Kommunikationsmodellen (afsender, meddelelse, modtager)
  • Kommunikative funktioner (social funktion, informativ funktion, metasproglig funktion, poetisk funktion, impressiv funktion og identitetsskabende/iscenesættende funktion)

Ad de kommunikative funktioner i sproget:

  • Social funktion: Kommunikation som skal sikre, at der eksisterer og opretholdes en kommunikation mellem mennesker. Indgår ofte som småytringer i alle mulige hverdagssamtaler – ”nu skal du bare høre”, ”du skal ikke tale til mig på den måde”  og bruges oftest i f.eks. undervisningssituationer og almindelige samtaler.
  • Informerende funktion: Når der skal formidles noget information til en modtager. Bruges ofte i f.eks. fagbøger, brochurer og avisartikler.
  • Metasproglig funktion: Når kommunikationen handler om selve det, at der kommunikeres. Har tillige en social funktion.
  • Poetisk funktion: Når kommunikationen har fokus på det sproglige, d.v.s. at sproget påkalder sig særlig opmærksomhed. Ses ofte i f.eks. skønlitteratur, ordspil, reklamer.
  • Impressiv funktion: Når kommunikation har til formål at gøre indtryk på modtageren, især ved at appellere til følelserne. Ses oftest i f.eks. læserbreve, taler og politisk kommunikation.
  • Identitetsgivende funktion: Når kommunikationen er med til at danne afsenderens identitet. F.eks. ved brug af særlig udtale, dialekt eller slang.

Og husk: I almindelig kommunikation indgår oftest flere funktioner.