En analyse af Naja Marie Aidts novelle: “En kærlighedshistorie”

Så har vi alle læst fortællingen om den unge Louisa. Og nu skal vi til at grave godt og grundigt ned i den. 🙂

Nedenfor dette indlæg skal hver gruppe skrive deres svar i et kommentarfelt. På den måde får vi alle en samlet oversigt over novellen på en lidt anderledes måde end en traditionel tavlegennemgang.

Og husk: Citater er simpelthen det allervigtigste værktøj, når vi analyserer. Hvis ikke vi finder citater til at understøtte vores analyse, er den rent ud sagt intet værd.

Derfor: Husk citaterne! De skal gengives med citationstegn og efterfølgende parentes med sidetal.

F.eks.

Han elsker planter, og han tildeler dem menneskelige egenskaber: “Jeg bøjede mig over planten og begyndte at tale til den. Den så så lyttende ud. Jeg var sikker på, den ville svare mig lige om lidt.” (s. 50, l. 16).

At udfylde de ‘tomme pladser’: Skriveøvelse med Helle Helles “Fasaner”

Det minimalistiske

Som vi snakkede om på klassen, anvender Helle Helle en minimalistisk stil, hvor der er meget plads til at lægge sin egen tolkning og forståelse ind i værket. Vi kan næsten snakke om, at hun giver os et skelet – og vi fylder så selv kød på det.

De tomme pladser

Dette fænomen, hvor læseren skal aktiveres for at sammenkæde historien og danne sammenhæng, kalder man for “tomme pladser”. Udtrykket blev første gang brugt af den tyske litterat Wolfgang Iser.

At udfylde de tomme pladser

I Helle Helles novelle “Fasaner” er der masser af tomme pladser – og I fik til opgave at fylde dem ud.

Her vil vi lægge alle jeres små noveller ind.

Husk at skrive dit navn, så jeg kan danne mig et overblik over, hvem der har lagt den pågældende fortælling ud.

Så kan I også læse hinandens arbejde. 🙂