Omskrivning af folkevisen ‘Ebbe Skammelsen’

Folkeviser og deres handlingsforløb kan nogle gange være vanskelige at overskue. Derfor kan det være en god idé at ‘omskrive’. Og det er det, denne øvelse går ud på!

Ved at omskrive denne folkevise vil I…
…få et bedre overblik over handlingen i folkevisen.
…få en klarere idé om konfliktmotivet – hvorfor sker der, det der sker? Og hvorfor slutter folkevisen, som den gør?
…blive tvunget til at forholde jer til, hvilke detaljer, der er relevante for at få forklaret denne folkevises konfliktmotiv!

Og bonus: Ved at arbejde med den på jeres egen måde og sætte egne ord på, får I folkevisen internaliseret, hvilket gør, at I forstår den bedre, og I husker den bedre.

I er nu journalister, som skal lave en artikel om det blodige forløb i “Ebbe Skammelsen”. I grupperne skal I diskutere hændelsesforløbet i folkevisen og siden udvælge de vigtigste og mest relevante dele af handlingsforløbet til jeres artikel.

Artiklen skal efterligne artiklerne i Ekstra Bladet mht. overskrift, underoverskrift, sprog, opstilling, interviewform (de pårørende, vidner) osv. Husk også et billede!

Se her for inspiration: http://ekstrabladet.dk/112/article1898209.ece

Artiklen udformes i Word-dokument, som den første i hver gruppe sørger for at uploade her på vores undervisningsblog.

Bryllup endte i blodbad – 2

Bryllupsmassakre

Familiedrama i Thy

Trekantsdrama fører til drab

Fra bryllup til begravelse

Brud myrdet på bryllupsnatten

Bryllup ender i blodbad – 1

Epik og epikanalyse

Så skyder vi vores forløb om epik i gang!

Epik (noveller, romaner, kortprosa etc.) er én af undergenrerne til skønlitteratur/fiktion. De to andre undergenrer er: Lyrik (digte) og Drama (skuespil). Se f.eks. nedenstående genretræ, hvor der er et overblik over alle skønlitterære genrer:

Men; hvad er det nu liiiiige ‘epik’ betyder?

Ordets etymologi fortæller os, at det stammer fra græsk og betyder noget i retning af “at tale/fortælle”. Og det passer faktisk rigtig godt til ordets indholdsbetydning.

Epik er nemlig benævnelsen for en fortællende tekst, og derfor er epik også altid udstyret med en fortæller, der fremstår som formidler af handlingsforløbet til læseren. En episk tekst vil typisk skifte mellem de fire fortælleteknikker, som vi allerede har arbejdet med: Beretning, beskrivelse, forfatterkommentar og dialog/monolog.

Noget af det vigtigste at huske, når man arbejder med epik, er, at ‘forfatter’ og ‘fortæller’ aldrig er den samme – medmindre det er en selvbiografi , hvor forfatteren skriver om sine egne minder og erfaringer.

Men hvad er det så vi skal i vores epikforløb? Vi skal til at grave helt ned i noget forskellig epik og hive så meget interessant ud af det som muligt.

Jeg glæder mig til at ‘grave’ med jer. 😉

Skriftlighed og de fire fortælleteknikker

Så skyder vi skriftlighedsforløbet i gang! WUHU!

I den første del af forløbet vil vi arbejde med portrætinterviewgenren ud fra portrætinterviewet af Kim Larsen i Ud og Se: http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/04/

Vi vil lægge vores fokus på de fire fortælleteknikker:

De fire fortælleteknikker

1. Beretning:
   Den vigtigste del ved denne den fremstillingsform er, at der berettes, hvad der sker, mens tiden går. Der fokuseres altså på beretningen, handlingen eller det episke (= fortællende). Her bruges ofte mange verber, som udtrykker handling.
2. Beskrivelse:
   Beskrivelsen er vigtig for at indvie modtageren i teksten. Der fortælles om personer, ting og fænomener. Beskrivelsen “maler” naturen, udseendet, stemningen etc. Her anvendes ofte mange adjektiver, som udtrykker beskrivelse.
3. Forfatterkommentar:
   I denne del af teksten, kommenteres, argumenteres og diskuteres der. I kommentaren fokuseres der på det forklarende, meningsdannende – nogle gange åbenlyse, andre gange mere skjulte. Dette er også skribentens mest direkte og åbenlyse vej til påvirkning af modtageren. Kommentaren aktiverer læserens/modtagerens “jeg” og/eller udtrykker forfatterens egne holdninger, tanker eller observationer.
4. Monolog/dialog:
   Skribentens mest indirekte og diskrete vej til påvirkning af modtageren. Modtageren (læseren) danner tilsyneladende selv sin mening og skaber selv sin oplevelse ud fra gengivelsen af talen i teksten. Hurtigt replikskifte anvendes ofte til at dramatisere situationer.

Ved at fokusere på fortælleteknikker, vil I komme til at blive mere bevidste om, hvordan man skaber et mere varieret sprog – i stedet for bare at bruge: “Og så”, “og så”, “og så”, “og så”, “og så” … I forstår nok pointen. 😉

Fortælleteknik og definition	Eksempel	Forklaring
Beretning	Pyromaner stikker ild til bigballer02. sep. 2012 08.56 Nyheder Så er den gal igen. De tidlige morgentimer har budt på fem brande i bigballer overalt på Sjælland – og politiet skønner at de fire af dem er påsatte. Ringsted Brandvæsen er blevet kaldt ud til to naturbrande her til morgen, hvor der er stukket ild i bigballer, og det samme er Sorø Brand og Redning mens Kalundborg Brandvæsen også har haft pyromaner på besøg.	Artiklen er præget af handling og fortælling. Her fortælles noget, som er sket. Ses primært i verberne, som udtrykker handling:Er gal igen, har budt på, skønner, blevet kaldt ud, stukket ild til etc.
Beskrivelse	Min bedstefar er verdens bedste bedstefar. Han er altid sjov, interessant og interesseret. Ingen kan som han servere en skål havregrød med en lille klat smør og skummetmælk, men uden sukker, og få én til at opleve, at man står over for en stor kulinarisk oplevelse.	I portrættet er der tegnet et meget positivt billede af en bedstefar. Det beskrivende opleves i ord som:Verdens bedste, sjov, interessant, interesseret, ingen kan som han servere, få én til at opleve, stor kulinarisk oplevelse
Forfatterkommentar	Du bliver hvad du spiser, siger et slogan for sund mad. Junkfood betyder i direkte oversættelse ’skraldemad’ – og ingen har vel lyst til at være skrald? Hvorfor opsøger vi oftere og oftere det usunde? Er det fordi, det er det letteste valg? Er det fordi, vi er dumme? Eller er vi i virkeligheden ofre for et komplot fra madindustriens giganter?	Skribenten kommenterer på sit eget emne og stiller også spørgsmål rettet direkte mod modtager.
Dialog/monolog	GAFFA møder Veto i Luxembourg Lufthavn dagen efter Spot On Denmark på spillestedet Rockhal i udkanten af miniputstaten for at få en snak om udlandet, branchefestivaler og Veto 2008. Hvordan var det at spille i går? David Krogh Andersen: – Det var mærkeligt, og vi havde en del problemer, da vi skulle på scenen. Derfor blev vi 25 minutter forsinket. Troels Abrahamsen: – Det her er vores første flyvejob, hvor vi skulle pakke og flyve alt vores gear. David: – Vores udstyr er skrabet ned fra cirka et ton til 120 kilo, som er fordelt i vores bagage.	Her optræder både interviewspørgsmålene og svarene. Derfor er der tale om en dialog (samtale), og ikke monolog (enetale).