Verdenssøn
Så dig på gaden under uret
som om alt dette var dit.
Og du stod med nøglen i hånden
og ville åbne til rum
med afklaret stilhed og støv
eller blanke flader
af stadig forandring.
Så gik du og lod mig alene om
at holde øje med tiden
og fylde disse timer
med en omarrangeret tomhed
hvis støj er uforklarlige lyde
og åndedrættet
der kun et mit
og altid det samme.
(Michael Strunge, Verdenssøn, Borgen 1985)
Så skal vi i gang med vores forløb om lyrik.
Etymologisk stammer ordet “lyrik” fra det græske ord “lyra”, som betegner navnet på et strengeinstrument. Og på sin vis giver det mening, for et digts fremførelse og klang er faktisk rigtig vigtig.
Mens drama og epik (de to andre skønlitterære hovedgenrer) lægger handling og replikker frem, koncentrerer lyrikken sig om en intens øjebliksoplevelse. Den fortæller ikke – i hvert fald ikke primært – en historie. I stedet fastfryser den lyriske tekst følelser og stemninger.
Den lyriske genre er båret af en række akustiske virkemidler som klang, rim, rytme, tonefald, melodi, og af en række skriftlige virkemidler som grafisk opsætning, stram sætningsopbygning, linjebrud og -skift.
Ofte er et digt opbygget af en række sproglige billeder, og mange digte har derfor både et real- og et billedplan, dvs. en reel udgangssituation og et symbolsk lag. Og det vil vi komme til at arbejde meget mere med!
I dette forløb skal vi virkelig lære at anvende og genkende de forskellige sproglige virkemidler, såsom metafor, symbol, sammenligning. Men vi skal også undersøge selve digtets form noget nærmer, f.eks. dets rimtyper og opstilling.
Det kan godt være, at vi skulle bruge vores analytiske evner under vores epikforløb, men nu skal vi for alvor til at i gang med analyse og fortolkning.
Jeg glæder mig til at gå ‘i kødet på’ nogle digte sammen med jer! 🙂
Danskundervisning 