Folkeviser og deres handlingsforløb kan nogle gange være vanskelige at overskue. Derfor kan det være en god idé at ‘omskrive’. Og det er det, denne øvelse går ud på!
Ved at omskrive denne folkevise vil I…
…få et bedre overblik over handlingen i folkevisen.
…få en klarere idé om konfliktmotivet – hvorfor sker der, det der sker? Og hvorfor slutter folkevisen, som den gør?
…blive tvunget til at forholde jer til, hvilke detaljer, der er relevante for at få forklaret denne folkevises konfliktmotiv!
Og bonus: Ved at arbejde med den på jeres egen måde og sætte egne ord på, får I folkevisen internaliseret, hvilket gør, at I forstår den bedre, og I husker den bedre.
I er nu journalister, som skal lave en artikel om det blodige forløb i “Ebbe Skammelsen”. I grupperne skal I diskutere hændelsesforløbet i folkevisen og siden udvælge de vigtigste og mest relevante dele af handlingsforløbet til jeres artikel.
Artiklen skal efterligne artiklerne i Ekstra Bladet mht. overskrift, underoverskrift, sprog, opstilling, interviewform (de pårørende, vidner) osv. Husk også et billede!
Det effektive læserbrev, hvor pointen selvfølgelig er at overbevise modtageren om sin sag, er som regel opbygget på følgende måde:
– Hovedsynspunkt
Her præsenterer man sit hovedsynspunkt samt anledningen til læserbrevet; forargelse, glæde, vrede?
– Begrundelse for hovedsynspunkt
Her argumenterer man for sit hovedsynspunkt. Brug gerne flere argumenter.
– Gentagelse af hovedsynspunkt
Her gentager man hovedsynspunktet og ofte vil det også her være passende at komme med en opfordring til læserne/modtagerne. Her skal læserbrevets hensigt helst stå soleklart.
Nedenfor har jeg samlet jeres forskellige bud på læserbreve, hvor I har skulle forholde jer til én af følgende opgaver:
1. FOR = argumenter for, at kamphunde skal tillades – brug patos
2. IMOD = argumenter for, at kamphunde skal forbydes – brug patos
3. FOR = argumenter for, at kamphunde skal tillades – brug etos
4. IMOD = argumenter for, at kamphunde skal forbydes – brug etos
5. FOR = argumenter for, at kamphunde skal tillades – brug logos
6. IMOD = argumenter for, at kamphunde skal forbydes – brug logos
7. FOR = argumenter for, at kamphunde skal tillades – brug både patos, etos og logos
8. IMOD = argumenter for, at kamphunde skal forbydes – brug både patos, etos og logos
Vi vil sammen i klassen forsøge at finde ud af, hvilken af de 8 opgaver, læserbrevene har forsøgt at løse:
Dvs. retorikken arbejder med kunsten at tale. Og endnu mere præcist: Kunsten at formidle et budskab så klart som muligt.
I retorikken skal vi arbejde med de tre klassiske appelformer (måder at appellere på), nemlig etos, patos og logos.
Etos
Etymologisk er ‘etos’ oldgræsk for ‘karakter’, hvilket er meget logisk, eftersom etos er den appelform, som knytter sig til afsenderens karakter. ETOS = at opbygge argumenter baseret på sin egen karakter (man opbygger en overbevisende karakter, så modtageren finder ens argumenter troværdige).
Nøgleord: Karakteropbygning, etisk overbevisende
Patos
Etymologisk knytter ordet ‘patos’ sig til ‘følelse’ og ‘lidelse’. Vi kan huske det ved at det danske ord “patetisk” faktisk betyder ‘følelsesladet’ eller ‘følelsesfuld’ (og ikke i betydningen ‘ynkelig’, som er kommet pga. engelsk afsmitning fra ordet ‘pathetic’). PATOS = at opbygge argumenter baseret på følelser, som appellerer til modtageren (man skal forsøge at ramme modtageren ”i hjertet”).
Nøgleord: Følelse, lidelse
Logos
Ordet logos knytter sig til vores fornuft. Hvilket er logisk eftersom ‘logos’ påpeger det, som er ‘logisk’. LOGOS = at opbygge argumenter baseret på statistikker og tal (man forsøger at tale til modtagerens logik).
Nøgleord: Tal, fakta og logik
De tre appelformer og kommunikationsmodellen
Faktisk kan man knytte de tre appelformer sammen med kommunikationsmodellen.
Hvem? Siger hvad? Til hvem?
Etos knytter sig primært til afsenderen (opbygningen af afsenders karakter).
Logos knytter sig til primært til sagen/meddelelsen (fakta om sagen, logikken omkring problemet).
Patos knytter sig primært til modtageren (forsøger at vække modtagerens sympati ved at tale til modtagers følelser).
Se bare, hvordan det hele går op i en højere enhed! 🙂
Hvad mener du? Er det vigtigt at kunne forholde sig til kommunikative funktioner, kommunikationssituationer og afsender, meddelelse og modtager? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Social funktion: Kommunikation som skal sikre, at der eksisterer og opretholdes en kommunikation mellem mennesker. Indgår ofte som småytringer i alle mulige hverdagssamtaler – ”nu skal du bare høre”, ”du skal ikke tale til mig på den måde” og bruges oftest i f.eks. undervisningssituationer og almindelige samtaler.
Informerende funktion: Når der skal formidles noget information til en modtager. Bruges ofte i f.eks. fagbøger, brochurer og avisartikler.
Metasproglig funktion: Når kommunikationen handler om selve det, at der kommunikeres. Har tillige en social funktion.
Poetisk funktion: Når kommunikationen har fokus på det sproglige, d.v.s. at sproget påkalder sig særlig opmærksomhed. Ses ofte i f.eks. skønlitteratur, ordspil, reklamer.
Impressiv funktion: Når kommunikation har til formål at gøre indtryk på modtageren, især ved at appellere til følelserne. Ses oftest i f.eks. læserbreve, taler og politisk kommunikation.
Identitetsgivende funktion: Når kommunikationen er med til at danne afsenderens identitet. F.eks. ved brug af særlig udtale, dialekt eller slang.
Og husk: I almindelig kommunikation indgår oftest flere funktioner.
Derefter fik vi afprøvet kommunikationsmodellen på Christians tale “Når får skulle i bad” fra Thomas Vinterbergs film Festen fra 1998.
Link til filmklip:
Her er den anvendte kommunikationsmodel:
Kommunikationsmodellen
Hvem? Siger hvad? Til hvem?
Desuden undersøger vi:
– Meddelelsessituationen
Under hvilke forhold foregår kommunikationen?
– Meddelelsens funktion
Med hvilket formål foregår kommunikationen?
– Modtagerens reaktion
Med hvilken effekt?
I var virkelig skarpe – og her er, hvad vi fik ud af at analysere talen ud fra kommunikationsmodellen:
Afsender = sønnen; Christian
Modtager = familien og faderen (”jeg vil dele med jer alle”). Men; også med tjenere og kokke – det tjenende personale. Christian ved godt, at der er højttalersystem fra festsalen til køkkenet.
Meddelelse = min far har misbrugt mig
Meddelelsessituationen:
Tale ved 60-års fødselsdag. Familiesammenkomst. Fejring af faderen.
Meddelelsens funktion:
Fortælle sandheden, afsløre sandheden
Talen som mulighed for at tale frit uden afbrydelse.
Hævn = afsløringen af faderens hemmelighed – ’deres’ hemmelighed. At få ’ram’ på faderen
Minder: lægger ud med én ting (et hyggeligt minde), og derefter afsløringen
Modtagerens reaktion: Én klapper (reagerer med chok)
Glas væltes (nogle kender allerede sandheden
De handler ikke – berøringsangst
Ignoreres det? Festen fortsættes
Målløse
Forsøg på at bryde tavsheden – men det ignoreres, og det undertrykkes (som hemmeligheden om misbruget også er blevet det)
Ad meddelelsessituationen)
Envejskommunikation – ingen mulighed for at svare (talens konvention)
Genre = tale = monolog
Forholdet mellem afsender og modtager:
Familie
Under misbruget: far (autoritet) – søn (underdanig), voksen (fysisk og psykisk overlegen) – barn (fysisk og psykisk underlegen), krænker – offer
Under talen: mand til mand, på samme niveau som faderen (ingen frygt)
Konteksten = rund fødselsdag – 60-års fødselsdag
Faderen er i fokus –> det mest ubehagelige tidspunkt på den mest ubehagelige måde
TALEN = Christian har ordet – han kan tale uden afbrydelse
Situationskonteksten (festen) og den kulturelle kontekst omkring fester og tilhørende taler er: Man tier stille under en tale. Derfor har Christian også valgt netop denne kontekst til at fremføre sit budskab.
Privat og offentlig:
Offentligt –> stort lokale, mange mennesker, privat –> inden for familiens rammer. MEN: HYPERprivat afsløring.
Formel tale (kropssprog og udtryk), uformelt og privat indhold (barndomsminder, den hyperprivate afsløring af faderens seksuelle misbrug af sønnen)