Archive for the ‘Argumentationsteknik’ Category

Det gode argument!

For at kunne undersøge, analysere og vurdere et argument, er vi nødt til at forstå dets opbygning.

Den engelske filsof, Stephen Toulmin, fremsatte en model for argumenters opbygning, og modellen, som – sjovt nok 😉 – kaldes Toulmins argumentationsmodel, består af tre dele: Påstand, belæg og hjemmel
Og den ser sådan ud:

Ved alle argumenter har vi en afsender og en modtager. Dvs. der er en afsender, som ønsker at overbevise en modtager.

Påstand = Det som afsender ønsker at få frem = afsenders ønskede konklusion 

Belæg = Det som afsender bruger som baggrund for sin påstand = afsenders begrundelse for påstanden

Hjemmel = Det (ofte) almengyldige som gør, at afsender kan bruge belægget som baggrund for sin påstand = det almengyldige 

Når vi skal finde frem til et arguments påstand, belæg og hjemmel, kan det være en god idé at stille følgende spørgsmål:

– Hvad vil afsender have tilslutning til? = Påstand

Hvad bygger afsender påstanden på? = Belæg

– Hvordan kommer man fra belægget til påstanden? = Hjemmel

Vi skal altid som det første finde frem til et arguments PÅSTAND:

Påstand

Påstanden er argumentets udgangspunkt, og også ofte målet for argumentet. Påstanden har ofte en lidt ‘ordreagtig’ ordlyd.
– Påstanden er sjældent implicit! Dvs. vi kan som regel finde den direkte nævnt i argumentet.

Belæg

Belægget er begrundelsen for påstanden. Hvis man foran belægget kan indsætte “fordi”, er det næsten med sikkerhed argumentets belæg. Belægget er også ofte markeret med argumentmarkører, såsom: “fordi”, “eftersom”, “da”, “af den grund”, “således” osv.
– Belægget er nogle gange implicit! Dvs. vi kan nogle gange risikere, at belægget ikke er nævnt direkte i argumentet, og så må vi selv formulere det.

Hjemmel

Hjemlen er det, der skaber sammenhængen mellem påstand og belæg; det som ligger uden om forståelsen af påstanden og belægget. Hvis du foran hjemlen kan indsætte “eftersom (alle jo ved at)”, er det højest sandsynligt hjemlen.
– Hjemlen er ofte implicit! Dvs. vi næsten altid er nødt til at formulere hjemlen selv, fordi den er underforstået i argumentet.

Et eksempel på et argument og en analyse af det ved brug af påstand, belæg og hjemmel:

Man kan ved at analysere et argument også hurtigt vurdere, hvorvidt det er vellykket eller ej. For, som vi også vil snakke om i timen, ikke alle argumenter holder vand! 🙂

Reklamer