Det drilske komma – og de 4 vigtigste regler

Her er så de fire vigtigste regler at huske, når man skal sætte komma – og jeg har lagt vægt på startkommaet, eftersom det er det letteste at analysere sig frem til:

1. Komma ved ledsætninger
Med startkomma
Sæt komma omkring ledsætninger:
Jeg synes, at han er sød.
Hvis han kommer, så holder jeg mig væk.
Jeg holder mig væk, hvis han kommer .
Pigen, der står på trappen, er min søster.
Det, at han altid larmer, irriterer mig.

2. Komma mellem helsætninger
Sæt komma mellem helsætninger der er forbundet med fx og, men, eller, for eller så – dvs. en konjunktion (et bindeord):
Han kommer i eftermiddag, og hun kommer i aften.
Han kommer i eftermiddag, men hun kommer først i aften.
Vi kan ikke starte endnu, for hun kommer først i aften.
Hun kommer først i aften, så vi kan ikke starte endnu.
Musikken spillede, elefanterne dansede, og publikum jublede (se også regel 3).

3. Komma ved opremsninger
Sæt komma i opremsninger, dvs. hvor der kunne have stået et og, men eller eller:
Han købte rugbrød, ost og mælk.
Vil du have spaghetti, kartofler eller ris til?
Musikken spillede, elefanterne dansede, og publikum jublede. (se regel 2)
Det var en kort, intens kamp.

4. Komma ved selvstændige sætningsdele
Sæt komma omkring selvstændige sætningsdele, forklarende og præciserende tilføjelser, appositioner (dvs. en bestemt type forklarende tilføjelser) og parentetiske ledsætninger (bisætninger).
Forklarende og præciserende tilføjelser:
Jeg elsker at være på ferie, især skiferie.
Vi rejser sydpå, fx til Frankrig, hver sommer.
Du vil vist gerne på ferie, hvad?
Appositioner (forklarende/underbyggende og parentetiske tilføjelse):
Den største by på Fyn, Odense, er hjemsted for fodboldklubben OB.
Odense, den største by på Fyn, er hjemsted for fodboldklubben OB.
Men: Den fynske by Odense er hjemsted for fodboldklubben OB.
Parentetiske ledsætninger:
Min kusine har aldrig nogen penge, bl.a. fordi hun køber dyrt mærketøj.
Min kusine, der kun køber dyrt mærketøj, har aldrig nogen penge.

De 4 råd er taget fra http://www.sproget.dk

Tegnsætning, ooooooh, tegnsætning!

!

?

.

,

–

‘

…

“

I vores skriftsprog har vi rigtig mange tegn at holde styr på, men tænk lige over, hvor svær en tekst kan blive uden hverken komma eller punktum:

31000 husstande har udsigt til at få en hilsen fra DR Licens fra mandag og i de kommende to uger her bliver de spurgt om det kan passe at de ikke betaler medielicens og samtidig får de mulighed for at tilmelde sig de 25-34-årige der ikke betaler licens skal imidlertid ikke kigge i postkassen efter breve fra DR Licens mange af dem vil også få en opringning fra telemarketingfolkene hos DR Licens prøver noget nyt helt generelt får vi mere respons på de licensbreve vi sender ud til de yngste som lige er flyttet hjemmefra og fra de ældre så derfor prøver vi noget nyt denne gang ved at ringe til dem i stedet for forklarer kampagneleder Lotte Boas fra DR Licens DR Licens sender breve ud til alle der ikke betaler licens to gange om året og det er efterhånden blevet en fast tradition at den ene af gangene er lige efter studiestart

Det er pludselig vanskeligt at læse en helt almindelig avisartikel.

Vi skal derfor også i forløbet om skriftlighed fokusere på tegnene i skriftsproget – og især det lille drilske tegn, som mange har rigtig svært ved at placere korrekt: Kommaet.

Jeg vil råde jer til at bruge startkomma, eftersom det er det letteste at huske reglerne for.

Prøv allerede nu at øve dig med sproget.dk’s kommatest. 🙂

http://dsn.dk/arkiv/komma/medstart/ (med startkomma)

Skriftlighed og de fire fortælleteknikker

Så skyder vi skriftlighedsforløbet i gang! WUHU!

I den første del af forløbet vil vi arbejde med portrætinterviewgenren ud fra portrætinterviewet af Kim Larsen i Ud og Se: http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2010/04/

Vi vil lægge vores fokus på de fire fortælleteknikker:

De fire fortælleteknikker

1. Beretning:
   Den vigtigste del ved denne den fremstillingsform er, at der berettes, hvad der sker, mens tiden går. Der fokuseres altså på beretningen, handlingen eller det episke (= fortællende). Her bruges ofte mange verber, som udtrykker handling.
2. Beskrivelse:
   Beskrivelsen er vigtig for at indvie modtageren i teksten. Der fortælles om personer, ting og fænomener. Beskrivelsen “maler” naturen, udseendet, stemningen etc. Her anvendes ofte mange adjektiver, som udtrykker beskrivelse.
3. Forfatterkommentar:
   I denne del af teksten, kommenteres, argumenteres og diskuteres der. I kommentaren fokuseres der på det forklarende, meningsdannende – nogle gange åbenlyse, andre gange mere skjulte. Dette er også skribentens mest direkte og åbenlyse vej til påvirkning af modtageren. Kommentaren aktiverer læserens/modtagerens “jeg” og/eller udtrykker forfatterens egne holdninger, tanker eller observationer.
4. Monolog/dialog:
   Skribentens mest indirekte og diskrete vej til påvirkning af modtageren. Modtageren (læseren) danner tilsyneladende selv sin mening og skaber selv sin oplevelse ud fra gengivelsen af talen i teksten. Hurtigt replikskifte anvendes ofte til at dramatisere situationer.

Ved at fokusere på fortælleteknikker, vil I komme til at blive mere bevidste om, hvordan man skaber et mere varieret sprog – i stedet for bare at bruge: “Og så”, “og så”, “og så”, “og så”, “og så” … I forstår nok pointen. 😉

Fortælleteknik og definition	Eksempel	Forklaring
Beretning	Pyromaner stikker ild til bigballer02. sep. 2012 08.56 Nyheder Så er den gal igen. De tidlige morgentimer har budt på fem brande i bigballer overalt på Sjælland – og politiet skønner at de fire af dem er påsatte. Ringsted Brandvæsen er blevet kaldt ud til to naturbrande her til morgen, hvor der er stukket ild i bigballer, og det samme er Sorø Brand og Redning mens Kalundborg Brandvæsen også har haft pyromaner på besøg.	Artiklen er præget af handling og fortælling. Her fortælles noget, som er sket. Ses primært i verberne, som udtrykker handling:Er gal igen, har budt på, skønner, blevet kaldt ud, stukket ild til etc.
Beskrivelse	Min bedstefar er verdens bedste bedstefar. Han er altid sjov, interessant og interesseret. Ingen kan som han servere en skål havregrød med en lille klat smør og skummetmælk, men uden sukker, og få én til at opleve, at man står over for en stor kulinarisk oplevelse.	I portrættet er der tegnet et meget positivt billede af en bedstefar. Det beskrivende opleves i ord som:Verdens bedste, sjov, interessant, interesseret, ingen kan som han servere, få én til at opleve, stor kulinarisk oplevelse
Forfatterkommentar	Du bliver hvad du spiser, siger et slogan for sund mad. Junkfood betyder i direkte oversættelse ’skraldemad’ – og ingen har vel lyst til at være skrald? Hvorfor opsøger vi oftere og oftere det usunde? Er det fordi, det er det letteste valg? Er det fordi, vi er dumme? Eller er vi i virkeligheden ofre for et komplot fra madindustriens giganter?	Skribenten kommenterer på sit eget emne og stiller også spørgsmål rettet direkte mod modtager.
Dialog/monolog	GAFFA møder Veto i Luxembourg Lufthavn dagen efter Spot On Denmark på spillestedet Rockhal i udkanten af miniputstaten for at få en snak om udlandet, branchefestivaler og Veto 2008. Hvordan var det at spille i går? David Krogh Andersen: – Det var mærkeligt, og vi havde en del problemer, da vi skulle på scenen. Derfor blev vi 25 minutter forsinket. Troels Abrahamsen: – Det her er vores første flyvejob, hvor vi skulle pakke og flyve alt vores gear. David: – Vores udstyr er skrabet ned fra cirka et ton til 120 kilo, som er fordelt i vores bagage.	Her optræder både interviewspørgsmålene og svarene. Derfor er der tale om en dialog (samtale), og ikke monolog (enetale).