Lyrik, lyrik, lyrik

Verdenssøn

Så dig på gaden under uret

som om alt dette var dit.

Og du stod med nøglen i hånden

og ville åbne til rum

med afklaret stilhed og støv

eller blanke flader

af stadig forandring.

Så gik du og lod mig alene om

at holde øje med tiden

og fylde disse timer

med en omarrangeret tomhed

hvis støj er uforklarlige lyde

og åndedrættet

der kun et mit

og altid det samme.

(Michael Strunge, Verdenssøn, Borgen 1985)

Så skal vi i gang med vores forløb om lyrik.

Etymologisk stammer ordet “lyrik” fra det græske ord “lyra”, som betegner navnet på et strengeinstrument. Og på sin vis giver det mening, for et digts fremførelse og klang er faktisk rigtig vigtig.

Mens drama og epik (de to andre skønlitterære hovedgenrer) lægger handling og replikker frem, koncentrerer lyrikken sig om en intens øjebliksoplevelse. Den fortæller ikke – i hvert fald ikke primært – en historie. I stedet fastfryser den lyriske tekst følelser og stemninger.

Den lyriske genre er båret af en række akustiske virkemidler som klang, rim, rytme, tonefald, melodi, og af en række skriftlige virkemidler som grafisk opsætning, stram sætningsopbygning, linjebrud og -skift.

Ofte er et digt opbygget af en række sproglige billeder, og mange digte har derfor både et real- og et billedplan, dvs. en reel udgangssituation og et symbolsk lag. Og det vil vi komme til at arbejde meget mere med!

I dette forløb skal vi virkelig lære at anvende og genkende de forskellige sproglige virkemidler, såsom metafor, symbol, sammenligning. Men vi skal også undersøge selve digtets form noget nærmer, f.eks. dets rimtyper og opstilling.

Det kan godt være, at vi skulle bruge vores analytiske evner under vores epikforløb, men nu skal vi for alvor til at i gang med analyse og fortolkning.

Jeg glæder mig til at gå ‘i kødet på’ nogle digte sammen med jer! 🙂

En analyse af Naja Marie Aidts novelle: “En kærlighedshistorie”

Så har vi alle læst fortællingen om den unge Louisa. Og nu skal vi til at grave godt og grundigt ned i den. 🙂

Nedenfor dette indlæg skal hver gruppe skrive deres svar i et kommentarfelt. På den måde får vi alle en samlet oversigt over novellen på en lidt anderledes måde end en traditionel tavlegennemgang.

Og husk: Citater er simpelthen det allervigtigste værktøj, når vi analyserer. Hvis ikke vi finder citater til at understøtte vores analyse, er den rent ud sagt intet værd.

Derfor: Husk citaterne! De skal gengives med citationstegn og efterfølgende parentes med sidetal.

F.eks.

Han elsker planter, og han tildeler dem menneskelige egenskaber: “Jeg bøjede mig over planten og begyndte at tale til den. Den så så lyttende ud. Jeg var sikker på, den ville svare mig lige om lidt.” (s. 50, l. 16).

At udfylde de ‘tomme pladser’: Skriveøvelse med Helle Helles “Fasaner”

Det minimalistiske

Som vi snakkede om på klassen, anvender Helle Helle en minimalistisk stil, hvor der er meget plads til at lægge sin egen tolkning og forståelse ind i værket. Vi kan næsten snakke om, at hun giver os et skelet – og vi fylder så selv kød på det.

De tomme pladser

Dette fænomen, hvor læseren skal aktiveres for at sammenkæde historien og danne sammenhæng, kalder man for “tomme pladser”. Udtrykket blev første gang brugt af den tyske litterat Wolfgang Iser.

At udfylde de tomme pladser

I Helle Helles novelle “Fasaner” er der masser af tomme pladser – og I fik til opgave at fylde dem ud.

Her vil vi lægge alle jeres små noveller ind.

Husk at skrive dit navn, så jeg kan danne mig et overblik over, hvem der har lagt den pågældende fortælling ud.

Så kan I også læse hinandens arbejde. 🙂